Costa Rica

For år tilbage indgik en del grupper, der hver især består af mange små farmer på Costa Rica, et kooperativ, der kaldes "Costa Rican Micro-mills". Herigennem ville de i samarbejde dyrke og kontrollere kaffeproduktionen på Costa Rica.

De satte kvalitet i centrum og sorterede alle bønner efter kvalitet og områder de var dyrket i. Kafferne blev cuppet adskillige gange, før sorteringerne blev solgt på de offentlige markeder. Processen blev udført for at opretholde et højt krav om kvalitet fra farmerne, og sikre køberne en unikt produkt. Kravene gjorde at farmerne konstant arbejde på at dyrke et endnu bedre produkt.

Resultatet af denne udvikling gjorde, at repræsentanter fra "Costa Rican Micro-Mills" hjalp små farmere med at skabe et godt navn. Kaffespecialister fra hele verden kom til Costa Rica for at købe kaffen fra farmerne til overpris. De betalte for den ekstremt høje kvalitet og unikke karakter kaffen havde fået. De ekstra penge farmerne fik for deres kaffe, blev reinvesteret i farmen til at videreudvikle kaffen og styrke kendskabet til farmen, så den lille farm blev kendt og anerkendt verden over.

Kaffe fra Costa Rica betragtes i dag som noget af det fineste kaffe i verden og har i årevis være på top 10 over de bedste kaffer i verden. Smagsprofilen kan variere en del lige fra sødme forårsaget af frugt, til syrlig efter en bæragtig flavour eller over i en mere chokolade/nød-flavour. Sandheden er, at kaffen aldrig keder smagsløgene.