Jacu Bird Brazil
Jacu Bird er den sidste eksotiske kaffe i trekløveret af Coffinakaffer, hvor et dyr meget kræsent udvælger de mest modne og lækre kaffebær. De to andre dyr er væseldyret ved Sumatra Kopi Luwak og Philippines Alamid og aberne ved Bandar - Sethurman Estate India.
Jacu Bird er en brasiliansk smuk fugl, som de fleste farmere ville betragte som et forstyrrende og ødelæggende element på markerne. På Camocim-farmen er det besluttet, at indlede et samarbejde med fuglen. Jacu Bird vælger de mest modne kaffebær, hvorefter plukkerne indsamler efterladenskaberne fra fuglen, hvori kaffebønnerne er.
Bønnerne renses grundigt og tørres, hvorefter de lægges på lager i op til 3 måneder. Der er her tale om en kop kaffe af arabicabønner, der adskiller sig helt fra andre kaffer.
Det er en virkelig behagelig, god og blød kop kaffe. Smagen minder lidt om mælkechokolade med en lækker sødme, der i den lange eftersmag og aroma kommer med en snært af peanut. Der er ingen tvivl om, at der her fås en fantastisk kaffeoplevelse med en behagelig balanceret, eksotisk og spændende smag.