Hawaii Kona Extra Fancy

Hawaii Kona Extra Fancy er dyrket af Greenwell Coffee Farm i Kona-distriktet på øen Hawaii. Hawaii blev USA's stat nr. 50 i 1959, og er det eneste sted i USA, hvor der dyrkes kaffe. Den 60 hektar store farm er ejet og styret af Greenwell-familien og har været i familiens eje igennem generationer.

Som et supplement til deres egen mængde af kaffe der dyrkes, opkøber Greenwell farmen kaffe fra 200 små kaffefarme i Kona-distriktet. Den gennemsnitlige størrelse af en sådan lille farm er mellem 1,2-2 hektar, hvorfor farmerne umuligt kan få store mængder nok til afsættes deres kaffe på egen hånd.

Greenwell-farmen er meget fokuseret på kvaliteten og garanterer en meget høj kvalitet af deres kaffer. Hawaii Kona Extra Fancy er den bedste kvalitet fra farmen. Alle bær er håndplukket, vasket og soltørret og af typen arabica.

Generelt rangerer Hawaii Kona Extra Fancy blandt verdens bedste kaffer. Kaffen er berømt og eftertragtet for sin milde, markante krop og lave behagelige syrlighed. Aromaen er blomsteragtige med et snært af citrus og vilde bær, mens smagsprofilen er chokolade og blåbær.

Forskellen på 100% Kona Fancy og 100% Kona Extra Fancy er at bønnerne er extra store i sidstnævnte. Smagsprofilen bliver i denne sortering endnu mere fremtræden og unik.