Bandar - Sethuraman Estate India

En kaffe til den, der er på jagt efter en eksotisk og absolut unik kaffeoplevelse.

I et lille område omkring farmen Sethuraman Estate gror nogle Arabica kaffetræer, hvor skovens vilde aber søger ind for at finde føde i form af de røde modne kaffebær. Aberne spiser kun frugtkødet, for at spytte kaffebønnerne ud igen. Plukkerne på farmen samler disse kaffebønner op igen, hvilket er et meget stort arbejde. Dagens høst kan være et sted mellem 2 - 15 g. råbønner.

Bandar betyder abe på indisk.

Kaffen giver en super aroma, let syrlighed og behagelig krop der forenes i en behagelig blød balance. Det første indtryk, når kaffen kommer ind i munden, er ikke overraskende. Det helt unikke kommer i eftersmagen. En delikat og overraskende oplevelse eksploderer i munden, og er helt uden sammenligning med andre kaffer. En sprudlende oplevelse af papaja, citrus, sødme, nødder, chokolade og andre spændende smagsnuancer fylder munden. En kaffe der bør smages.

Alene det at der kun er ca. 7 kg af kaffen pr. år, gør den unik. Vær opmærksom på at de 7 kg er til hele verdensmarkedet. Vi er hos Kaffeselskabet stolte af, at have en eksklusivaftale med Sethuraman Estate og have mulighed for, som de eneste i verden, at forhandle denne sjældne kaffe.