Divya Sun Pulb Robusta - Sethuraman Estate India

I år 2008 kom Divya Sun Pulp Robusta for første gang til Danmark. Robustakaffen kommer fra en mindre farm i Indien ved navnet Sethuraman Estate. Kaffeselskabet og Sethuraman Estate indgik på det tidspunkt et tæt samarbejde for at få de forskellige spændende kaffer til europa. Sethuraman Estate har de seneste 3 år vundet prisen for "Best Robusta" i en konkurrence lavet af Coffee Board of India. Ud over Robusta leverer Sethuraman Estate vores liberica-kaffe og den eksotiske abekaffe - se mere under Coffina - Madhu Liberica & Bandar.

Bhadra-floden er en flod i staten Karnataka i det sydlige Indien. Ved flodens breder i en højde af 850 - 1100 meter over havets overflade vokser denne robusta-kaffen, under en masse skyggetræer, for at give kaffen de optimale vækstbetingelser.

Divya Sun Pulp Robusta er den ene af de 3 robustaer fra Sethuraman Estate Kaffeselskabet er stolte over at være eneforhandler af i Danmark. Desuden er Kaffeselskabet en tæt samarbejdspartner med farmen Sethuraman Estate, da vi ønsker at støtte og bidrage til udviklingen i området. Sethuraman Estate har fokus på, at kaffen dyrkes uden belastning af øko-systemet, ligesom de er imod børnearbejde og deltager aktivt i den sociale udvikling af lokalområdet.

Divya Sun Pulp Robusta er håndplukket. Indenfor 2 timer efter plukningen fjernes frugtkødet ligeledes med håndkraft, for at beskytte den meget skrøbelige bønne inden i bærret. Herved opstår farmens egen betegnelse for metoden de benytter - Pulp Sundried.